FÆDRELAND

En forestilling om fædre og sønner i oprustningens tid

Michael har mistet sin søn. Ikke til døden, men til en forandring som han ikke kan acceptere. Hans søn, Simon, er kommet hjem fra fire år i krig med lig på sindet. Han har begået uhyrligheder i sit fædrelands navn og forsvarer dem med stolthed. Han beskriver, hvordan han begravede en hel familie ved at køre en bulldozer ind i deres hjem. Fortæller hvordan han skød moderen, da hun kom kravlende ud. Hvorfor det var nødvendigt at udrydde børnene, som ellers bare stod til at vokse op og fortsætte kampen. Michael kan ikke genkende sin dreng i den mand, der står foran ham.

Fædreland finder sted i et land, der lige har vundet en krig. Modstanden er blevet annihileret. Fuldstændigt udryddet. På en aften hvor sejrsrusen fejres på et lille værtshus, finder Michael den mand, som han mener tog sin søn fra ham. Det er Fillip, sergenten der lærte Simon at dræbe. Michael drikker ham fuld og slæber ham hjem i sin kælder.

Her udspiller der sig et forsøg på hævn - eller måske det modsatte. Michael er ikke en morder. Han kan ikke få sin søn tilbage via vold, men måske kan han alligevel opretholde sit verdensbillede og finde forsoning ved at få Fillip til at forstå, hvad han har ødelagt. Hvem Simon var. Og måske kan Michael selv komme til at forstå, hvad der skete i de fire år, der forandrede Simon til uigenkendelighed.

Fædreland er et intimt, intenst kammerspil mellem to mænd, der har ageret fader til en dreng på hver deres måde. Spillestilen er følelsesmæssigt naturalistisk, men som historierne udfolder sig, rollerne sammenflættes og magtkampen intensiveres, grænser stemningen til det surrealistiske og absurde.

Forestillingen er skrevet af en far til en nyfødt søn, som respons på nyhedsstrømme fyldt med Ukraine og Gaza. Den trækker på interviews, samtaler og begrebet ’killology’, som beskrevet i Dave Grossmans ”On Killing.” I en tid med stigende oprustning, hvor mange af vores sønner og døtre risikerer at komme tæt på dødens maskineri, opfordrer Fædreland os til at overveje, hvad der egentlig er værst: at være offer eller bøddel?